Hvem skal have årets sundhedspris?

31. august 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er det snart tid til uddeling af Sønderborg Kommunes årlige sundhedspris, og du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den.

Sundhedsprisen gives til en aktivitet eller et initiativ, der er med til at styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til gavn for kommunens borgere. Der er mulighed for at indstille enkeltpersoner, grupper, virksomheder og foreninger. Aktiviteter i kommunalt regi kan også indstilles. Her vil prisen gå til støtte til aktiviteten.

“Vi har gennem årene hædret rigtig mange og super gode initiativer rundt omkring i kommunen. Opfindsomheden og kreativiteten har været helt overvældende, så jeg er sikker på, at der kommer mange gode forslag igen i år. At vi uddeler en årlig Sundhedspris er et klart signal om, at sundhed og forebyggelse er et højt prioriteret indsatsområde”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsprisen er på 20.000 kr. og kan fordeles mellem flere prismodtagere.

Hvis du kender nogen, der fortjener prisen, kan du indsende dit forslag med en kort begrundelse på mail til [email protected] eller pr. brev mærket “Sundhedspris 2017” til Borger, Beskæftigelse og Sundhed, Holger Drachmanns Plads 5, 6400 Sønderborg.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...