Et tegn på det halter med ligestillingen ses på, at det går rystende langsomt med rekrutteringen af kvinder til ledelser i virksomhederne i landet.
Sådan lægger Ellen Trane Nørby ud med at sige i debatpanelet, hvor hun sidder sammen med Charlotte Riis Engelbrecht, Trine Lindén og Rie Bramsen.
Ellen Trane Nørby gør noget for at bremse vold mod kvinder og kvindehandel.
“Jeg fokuserer på de ligestillingsområder, hvor jeg kan påvirke tingene. Det er blandt andet ved at arbejde for de 29.000 kvinder, der årligt udsættes for vold i hjemmet”, siger Venstrepolitikeren. Hun nævner de mange kvindekrisecentre og så at fremtiden skal sikres for voldsramte kvinder.
“En stor del ender med at tage hjem til volden igen – eller de kommer i et nyt voldeligt forhold”, siger hun. Her kan der måske gøres mere?
“Jeg har fokus på kvindehandel, som er en kriminel sag på højde med våbenhandel og narkohandel”, siger Ellen Trane Nørby. Det er en vigtig sag at få på dagsordenen.
“Når det handler om flere kvinder i lederjob, så arbejder jeg for, at de får muligheden i statsvirksomhederne. Når det offentlige bliver bedre til at sætte kvinder i topstillinger, så vil de private virksomheder have svært ved at lade som ingenting og bare gøre, som de plejer”, siger hun.
Lokalt fokus
Når Charlotte Riis Engelbrecht sidder og spejder efter kvinder i Byrådssalen, så kan hun tælle hele fire af slagsen og 27 personer af det modsatte køn.
Charlotte Riis Engelbrecht vil have flere kvinder til at interessere sig for politik.
“Byrådet skal afspejle samfundet, så fire ud af 31 er ganske enkelt ikke godt nok”, siger hun. Fra siden afslører Ellen Trane Nørby at knap 40 pct. af pladserne i Folketinget er optaget af kvinder.
“Her i Sønderjylland har kvinder haft stemmeret i 95 år og næsten enhver kvinde kan melde sig ind i et parti eller lave sit eget”, siger Charlotte Riis Engelbrecht i sit oplæg. Hun tænker, om svaret ligger lige foran:
“Nemlig at vi ikke gider politik. Hverken som aktive eller som vælgere”, siger hun.
“Hvis der var mulighed for børnepasning og rengøringshjælp, så ville flere kvinder have mulighed for at være med i byrådsarbejde”, siger hun og efterlyser svar på, hvordan flere kvinder kan fristes til at deltage aktivt i demokratiet.
– Jeg ku’ jo ta’ til Sverige
Forleden skrev SønderborgNyt, at konservative Trine Lindén slår på tromme for, at der indføres nogle kvoter for, hvor mange kvinder, der skal sidde i bestyrelserne i virksomhederne.
Trine Lindén ser gerne et bedre debatklima til ligestillingen.
“Under artiklen havde en læser skrevet, at jeg bare kunne flytte til Sverige. Og det kan jeg sagtens. Sammen med de kolleger, som jeg har og så får vi svenske samarbejdspartnere. Det giver bare ikke vækst i Sønderborg”, siger Trine Lindén.
“Når der er kvinder i høje stillinger, der sammenligner deres løn med den, de mandlige kolleger får, så er der 17 procent forskel. Så når det gælder ligeløn ligger Danmark nummer 72. Selv i Ghana gør de det bedre”, siger hun.
Trine Lindén mener ikke, det kræver akademiske grader at forstå, at virksomhederne vil blive styrket af at få flere kvinder ind i bestyrelserne og i ledelsen.
“Og det første skridt kunne være, at vi tog en fordomsfri og seriøs debat i et ordentligt klima”, siger Trine Lindén.
Kvinder forbereder sig
Rie Bramsen fik for seks år siden startet Erhvervskvinder i Sønderborg sammen med bl.a. Trine Lindén – og i det forum kunne hun høre, at der var flere end hende selv, der kæmpede gevaldige kampe for ligestillingen.
“Jeg har været underdirektør i Sønderjysk Forsikring og jeg sad også i bestyrelsen sammen med to andre kvinder. Vi
Rie Bramsen opdagede, at flere af mændene ikke var forberedt til bestyrelsesarbejdet.
var valgt af medarbejderne. Ellers kunne vi selvfølgelig ikke sidde med ved bordet”, siger Rie Bramsen. Ved bestyrelsesmøderne så hun, at flere af mændene først åbnede kuverten med dagsordenen, når de havde sat sig.
“Vi tre kvinder havde læst den længe inden mødet og havde snakket den igennem, så vi var sikre på, vi forstod det hele”, siger hun.
En sjov oplevelse var, at de tre bestyrelseskvinder fik set lønregnskaberne.
“Den medarbejder, der viste os dem, blev fyret. Vi opdagede nemlig, at vi fik 5000 mindre end mændene i lignende stillinger, så firmaet måtte af med flere penge”, siger Rie Bramsen.
“Der gik ikke lang tid, inden mændene i bestyrelsen begyndte at kalde os Kylle Pylle og Rylle og det havde de ikke grund til. Vi begyndte alligevel ikke at kalde dem for Rip, Rap og Rup”, siger Rie Bramsen i sit oplæg.
