Årsskriftet for 2017 fra Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk er mere teknisk og måske mere nørdet, end det plejer at være. Det forsøger at svare på spørgsmål, som museets gæster stiller igen og igen: Hvordan fungerer æltemøllen, ringovnen, tunnelovne?
Svarene belyser vigtige tekniske fremskridt på vejen til den moderne teglværksdrift.
Den første artikel af Jürgen Hansen behandler æltemøllen. Cathrinesmindes æltemølle er kopieret fra en original, der stammer fra Vesterled Teglværk i Nybøl. Den er ikke et stykke teknologi fra almuens tradition, men et ingeniørprodukt udviklet af fabrikanten og opfinderen C.H. Clausen i Broager i 1850’erne, skriver Museum Sønderjylland i en pressemeddelelse.
Otto Bache: En æltevogn ved et teglværk.
Den anden artikel af Jørgen G. Berthelsen behandler Friedrich E. Hoffmanns runde ringovn, der blev patenteret som gennembruddet på en ny teknologi i 1858, og som blev taget i brug så hurtigt, som fyldte den et vacuum. Den tredje artikel af Torben A. Vestergaard behandler den lange ringovn eller parallelovnen, som den findes på Cathrinesminde Teglværk, og som var den typiske teglovn i det 20. århundrede.
Endelig fortæller Hans-Heinrich Böger den lange historie om den helt moderne teglovn, tunnelovnen, der fortrængte ringovnene fra omkring 1960. Historien gemmer på den overraskelse, at det var teglværksejer Hans Jordt i Flensborg, der som den første begyndte at eksperimentere med tunnelovnen eller kanalovnen allerede i 1838. Siden fortsatte Otto Bock fra København udviklingen i 1874. Resten af historien foregik stort set i Tyskland og varede næsten 100 år, før tunnelovnen slog igennem i teglværksbranchen.
Årsskriftet er udgivet i samarbejde med Cathrinesmindes Venner og indeholder bagest årsberetninger fra Cathrinesmindes Venner, Historisk Værksted og museet.
