Røde Kors i Guderup inviterer til Smid Tøjet Danmark

25. april 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år går Røde Kors butikken i Guderup aktivt med i kampagnen ”Smid Tøjet Danmark”, som er Danmarks største tøjindsamling og gennemføres i samarbejde med TV2 og regionerne.

I uge 20 vil der være en massiv eksponering på TV2 ugen igen med fokus på Røde Kors genbrug og det arbejde, Røde Kors udfører. Det sker igennem tre programmer, hvor kendte udfordres til at style og lave festlige kreationer af genbrugstøj.

Ligeledes vil Go’morgen og Go’ aften Danmark have masser af indhold om kampagnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig sætter Røde Kors butikkerne fokus på at sælge alt det dejlige tøj, som kommer ind. Butikken i Guderup byder på et modeshow tirsdag den 16. maj 2017 kl. 18.30. i Guderup Aktivitetshus og her er tilmelding nødvendig. Man tilmelder sig i butikken eller på mobil nr. 32 20 01 55, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Røde Kors i Guderup opfordrer alle til at smide tøjet og aflevere det i vores Røde Kors-containere, som i hele maj måned – foruden de sædvanlige steder på Nordals – også er at finde ved SuperBrugsen i Guderup og ved Nørreskov Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig inviterer vi alle til at kigge ind i butikken for at se alt det spændende og prisbillige tøj, vi får ind gennem kampagnen, som løber hele maj måned.

Røde Kors-butikken i Guderup har åbent alle hverdage fra 10.00. til 17.00 og lørdag fra 10.00. til 12.00.

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...