Én gang særligt udsat boligområde – altid særligt udsat boligområde.
Sådan lyder den lettere forenklede konklusion ifølge Altinget i et nyt forskningsprojekt om særligt udsatte boligområder.
Det er Kraks Fond Byforskning, der står bag studiet ”Et historisk tilbageblik på særligt udsatte boligområder”, og det viser, at særligt udsatte boligområder langt fra opstår ud af det blå.
Boligområderne er kendetegnet ved at have en høj koncentration af beboere med få ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.
Det fortæller Cecilie Dohlmann Weatherall, der er den ene af de tre forskere bag studiet.
”Kortlægningen viser, at andelen af til- og fraflyttere i de særligt udsatte boligområder er forholdsvis lille. Andelen af beboere uden uddannelse og arbejde, et lavt indkomstniveau, en plettet straffeattest og udenlandsk baggrund har vist sig at være stor blandt de fastboende i de særligt udsatte boligområder”, siger Cecilie Dohlmann Weatherall i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Det er altså ikke det kun det selektive flyttemønster der opretholder det lave ressourceniveau i de særligt udsatte boligområder”.
Med det selektive flyttemønster henviser hun til, at dem, der flytter ind i de særligt udsatte boligområder, har færre ressourcer end dem, der flytter ud.
