Ungdomsrådet klar til at vælge bestyrelse

25. oktober 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

For seks måneder siden begyndte en gruppe visionære unge mennesker i samarbejde med ungekoordinator Lykke Stine Farre at lægge fundamentet til Sønderborg Kommunes kommende ungeråd. Nu er arbejdet skredet så langt frem, at tiden er inde til faste rammer og valg til den allerførste første bestyrelse.rådhus

Artiklen fortsætter under annoncen

Den grundlæggende generalforsamling finder sted i Ungdomscaféen på Løngang 29 onsdag 28. oktober klokken 19. Alle unge mellem 15 og 29 år fra hele kommunen er velkomne både til at deltage og til at stille op til bestyrelsen.

“Det er så vigtigt, at vi skaber rammerne for, at unge kan blive hørt og have indflydelse på det samfund, de er en del af. For de VIL rigtig gerne og har virkelig meget vigtigt på hjerte, som kan bidrage positivt, og som vi kan lære en hel masse af”, siger ungekoordinator Lykke Stine Farre i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De unges råd – ikke kommunens

Ungerådet arbejder inden for to søjler, demokrati og kultur.

Der skal vælges en formand, en næstformand, en kasser og øvrige medlemmer. Formanden og næstformanden deler ansvaret for de to søjler imellem sig.

“Ungerådet vil arbejde med at skabe aktiviteter og events for alle unge og arbejde med eksempelvis rådhus6ungdomsfestivaler, sidste skoledag eller valgdebatter og i det hele taget at højne stemmeprocenten blandt unge. Men det er de unge i rådet, der afgør, hvad der er interessant eller vigtigt, og så støtter jeg dem i det”, siger Lykke Stine Farre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rådets vedtægter skal godkendes i byrådet og så håber ungerådet, at der bliver bevilget 10.000 kroner til en pulje direkte under rådet, hvor unge i kommunen kan søge tilskud til deres egne arrangementer.

Lykke Stine Farre understreger, at godt nok er ungerådet et politisk ønske, men;

“Det her er de unges råd og ikke kommunens, eller nogen andres. Derfor er det også de unge og ikke politikerne eller embedsmændene, der sætter dagsordnen”, står der i pressemeddelelsen fra Sønderborg Kommune..

Artiklen fortsætter under annoncen