Kun for Mænd: Find et par makkere og tilmeld jer Rigtige Mænd Løbet

28. marts 2018 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Det er nu, der skal sættes hold til årets udgave af Rigtige Mænd Løbet, der selvsagt er et løb for kun mænd og det foregår ved idrætshøjskolen på Fars Dag – den 5. juni – fra kl. 19 til 21.30.

Man tilmelder sig i hold på tre og løbet er tilrettelagt sådan, at man kan være med uanset fysisk form, størrelse og kondition. Og så handler det primært om at røre sig og have det sjovt.

Formand for Sundhedsudvalget Helge Larsen åbnede og overværede i løbet sidste år.

”Til Rigtige Mænd Løbet er det fællesskabet, der er i fokus, og så er der i det hele taget en super god og festlig stemning. Det betyder meget for både nye og gamle relationer, at man af og til oplever noget nyt sammen og har det sjovt – og det gør man virkelig til det her løb. Der er sjove udfordringer og fokus på sammenhold og samvær. Man får pulsen op og gang i musklerne – ikke mindst lattermusklerne. Jeg kan virkelig anbefale alle mænd at finde sig et par kolleger eller venner og danne et hold. Det tror jeg ikke man kommer til at fortryde”, siger Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag familien med

Når farmand skal til løb med gutterne, tager han selvfølgelig hele familien med som heppekor. Der vil være sjove aktiviteter for børn, en DJ der sørger for god musik og mulighed for at købe drikkevarer og lidt at spise.

Scenen er sat til en festlig aften for hele familien på Fars Dag.

Fakta om løbet

Rigtige Mænd Løbet er et stjerneløb med syv forskellige teamopgaver, der kræver forskellig form og færdighed. En del af udfordringen er derfor at udnytte de forskellige styrker man har i sit team, så alle bidrager med det de er bedst til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et fast-tids løb med start kl. 19 og sluttidsregistrering senest kl. 21.30. Det betyder at holdet har max 2½ time til at nå så mange teamopgaver som muligt indenfor tidsrammen. Vinderholdet er det hold, som har gennemført flest teamopgaver på hurtigste tid.

Løbet arrangeres af Dansk Firmaidrætsforbund i større byer rundt om i hele landet.

Læs mere og tilmeld jer HER på Sportstiming

Se billederne fra sidste års Rigtige Mænd HER

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...