Karen Housted har været frivillig i Røde Kors i 25 år

19. april 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Røde Kors-butikkerne er et væsentligt økonomisk bidrag til Røde Kors’ sociale arbejde lokalt  og bidrager også til det internationale arbejde. Og Karen Housted har været butiksfrivillig i Røde Kors gennem hele 25 år.

Jubilæumsdagen er todsdag, hvor Karen Housted selvfølgelig er mødt på sin gentlige vagt.

“Karen Housted har med sin mangeårige frivillige indsats i butikkerne givet et stort bidrag til Røde Kors’ hjælpearbejde”, siger formanden for Røde Kors i Sønderborg, Yvonne Lech, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karen Housted er blevet ved og ved gennem 25 år, fordi det faktisk nytter.

Karen Housteds 25-års jubilæumsnål.

“Jeg har tiden til det og jeg synes, at formålet er godt. Og så nyder jeg at se alle de glade børn, når de kommer  hjem fra vores sommerlejre”, siger Karen Housted til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ikke sat en udløbsdato på Karen Hoursteds frivillige arbejde.

“Den dag kroppen eller lysten ikke rækker, så stopper jeg”, siger Karen Housted.

Startede i Alsgade

Karen Housted begyndte i Røde Kors i Alsgade og var derfra et smut i Hilmar Finnsensgade, da den butik skulle løbes i gang.

“Efter en kort tid der, så kom jeg til butikken i Løngang og der kan jeg rigtigt godt li’ at være”.

De frivillige har hver en formiddags- eller eftermiddagsvagt om ugen, hvor de enten sorterer tøj eller står i butikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har nogle dejlige kolleger, vi hygger os og har det sjovt, mens vi tjener penge til Røde Kors”, siger Karen Housted, der har fået en jubilæumsnål og en buket fra ledelsen i Røde Kors.

 

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...