Alsie Express’ direktør er hovedtaler ved Lady Walk

28. maj 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Når Ladywalk for 11. gang skydes i gang i Sønderborg mandag aften, bliver det med Lone Marie Koch, adm. direktør hos Alsie Express som hovedtaler – men hun er ikke alene. Bag sig har hun et team af stewardesser og kontormedarbejdere som alle bakker op om en aften i hyggens tegn, hvor der samtidig samles ind til gode formål.

Det er for mange blevet en fast tradition at gå Ladywalk sammen med venner, familie eller kollegaer den sidste hverdags-mandag i maj måned. For Lone Marie Koch er det det første gang hun deltager, og hun glæder sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fantastisk, at så mange kvinder kan samles om motion og hygge på tværs af alder. Jeg er sikker på jeg møder mange jeg kender. Når snakken går, glemmer man helt hvor mange kilometer man har tilbagelagt, det har jeg ihvertfald hørt”, siger Lone Koch i en pressemeddelelse.

Hvad hendes tale kommer til at handle om, vil hun ikke løfte sløret for.

Fra Air Alsie deltager man i år med 30 friske kvinder. Mange af dem har også deltaget i kampagnen ”Vi cykler til arbejde” i maj måned, så de har allerede gode ben til et par timers gåtur.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er bare en rigtig hyggelig aften, hvor der er tid til at få snakket om løst og fast. Vejret plejer at være med os, og det er hyggeligt at folk stiller op på ruten, for at se os alle gå i ens t-shirts”, siger Linda Hjorth Olling, som står bag det praktiske arbejde i at tilmelde kollegaer til Ladywalk i år.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...