Røde Kors efterlyser frivillige flygtningevenner

21. juni 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

En frivillig ven kan være en stor hjælp, når man som flygtning skal starte en ny tilværelse i Sønderborg. Derfor søger Røde Kors i Sønderborg lige nu 15 frivillige, som vil være ven og guide ind i lokalsamfundet.

”En ven bygger broen for flygtninge til at forstå sproget, kulturen og til at være en aktiv aktør i det lokale samfund. Man skaber altså sociale relationer og forebygger social isolation”, siger Iman Kayed, en af Røde Kors’ lokale frivillige aktivitetsledere.

Individuelle venskaber

Artiklen fortsætter under annoncen

Som frivillig bliver man matchet med en flygtning eller flygtningefamilie, der bor i Sønderborg kommune. Man kan hjælpe med praktiske ting som NemID eller at forstå breve fra kommunen, men man kan også lave mere sociale ting.

”Man kan følges til lokale arrangementer, tage på udflugt eller måske dyrke en fælles interesse som madlavning eller sport”, siger Iman Kayed i en pressemeddelelse.

Det er op til de enkelte vennepar, hvad man laver og hvor ofte man ses. Røde Kors opfordrer dog til, at man ses regelmæssigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lyst til at lære nye mennesker at kende

Man kan både melde sig som frivillig enkeltvist eller sammen med sin familie. Frivilligrollen kræver ingen særlig baggrund, men at man har lyst til og er åben for at lære nye mennesker at kende.

”Relationen kan selvfølgelig være krævende af og til, så som frivillig skal man være rummelig og lyttende, samtidig med at man kan sætte grænser”, forklarer Iman Kayed.

I øjeblikket har Røde Kors Sønderborg også brug for nogle særlige frivillige, som vil holde en tættere kontakt i længere tid med belastede flygtninge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du har spørgsmål eller vil melde dig som frivillig, så kontakt Røde Kors’ frivillige aktivitetsledere Iman Kayed og Iwona D. Müller på [email protected]

 

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...