Bisidderordningen hjælper dig til en korrekt behandling hos kommunen

19. januar 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Der er en del mennesker, der ikke føler sig trygge, når de skal til møder med kommunen omkring deres børn, på Jobcenter eller andre forvaltninger.

“For dem kan det være en løsning at få en bisidder med, fordi de så har en støtteperson, der er lige så meget inde i tingene, som de kommunalt ansatte er”, siger Jørn Thrane, der er en af flere bisiddere og formand for Ligeværd i Sønderborg.

Det koster ikke penge at få en bisidder.

Kun en opringning fra dig

Bisidderordningen i Sønderborg er en gruppe på 11 frivillige og du fanger dem ved at ringe på telefon 9386 6855 – hvis telefonen ikke bliver tager, så ringer bisidderordningens telefonpasser tilbage til dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Telefonpasseren spørger, om hvilken slags sag, du har brug for hjælp til – og finder så den bisidder, der har viden indenfor det område. Derefter kontakter bisidderen dig, så i kan aftale hvad og hvordan i gør”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT.

En anden bisidder er Rita Buchhardt, der støtter i sager med børn samt sygemeldte voksne.

“Jeg er meget overrasket over kommunens medarbejdere, fordi jeg har oplevet nogle stykker, der hverken har forståelse eller empati. Og jeg har været ude for, jeg måtte afbryde et møde mellem en borger og en sagsbehandler, fordi sagsbehandleren ganske enkelt ikke opførte sig ordentligt”, siger Rita Buchhardt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rita Buchhardt har også været med i Retten i Sønderborg.

“For nogle mennesker er det meget utrygt at skulle møde i retten og her er en bisidder en glimrende måde at finde trygheden på”, siger hun.

 

 

 

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...