Borgmesteren er fint tilfreds med statsministerens nytårstale

1. januar 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen er fint tilfreds med statsminister Mette Frederiksens nytårstale, som blev vist på tv i dag, søndag, klokken 18 og han kalder den en god, socialdemokratisk tale.

“Jeg synes, hun kom vidt omkring og jeg glæder mig især over, at hun talte meget om de bløde områder. Blandt andet skal vi ikke prøve at presse eleverne i folkeskolerne i en bestemt retning og det er både vigtigt og dejligt”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at det ikke handler om at sige, vi skal have flere til at vælge håndværkeruddannelser fremfor gymnasierne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De unge skal have lov til at vælge det, som de synes, der er det rigtige for dem. Og vi har brug for dygtige akademikere og dygtige håndværkere”.

Mette Frederiksen talte også om, at SOSU-medarbejdere ved mere om ældreplejen end politikere gør og at skolelærere ved mere om undervisning.

“Hverken på Christiansborg eller på Rådhuset kan vi komme med opskriften på, hvad der er bedst i skolerne eller i ældreplejen, hvis vi ikke tager lærere og SOSU-medarbejdere med på råd”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren er også glad for, at statsministeren talte om den grønne omstilling.

“Det passer jo lige ind i alt det, som vi gør i Sønderborg og nu ser det ud til, at vi får ryddet nogle af udfordringerne af vejen”, siger han. Konkret nævnte statsministeren, at der kommer en CO2-afgift til landbruget.

Borgmester Erik Lauritzen noterede sig også, at statsministeren og regeringen er på vej med reformer.

“Vi skal til at stramme balderne sammen og sådan er det jo, når man vil både det ene og det andet – og det vil vi jo gerne”, siger borgmesteren. Der skal bruges flere penge til både sundhedsvæsnet og forsvaret.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...