Broager Sparekasse: Køb en 2019-kalender og støt En god jul for alle

29. oktober 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fra i dag er den nye 2019 kalender klar i alle Broager Sparekasses filialer. Igen i år kan du hente en kalender mod en valgfri donation til ”En God Jul For Alle” i Sønderborg og Broager eller ”Et Hjerte For Alle” i Aabenraa.

Sidste år var Broager Sparekasses kunder med til i alt at indsamle over 3.000 kroner til de to hjælpeorganisationer, der hvert år giver trængte børnefamilier en håndsrækning til at holde jul for. De 3.000 kroner blev til 6.000 kroner, da sparekassen fordoblede det indsamlede beløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Selv de små beløb tæller” fortæller Rikke Boes Weber, der til dagligt servicerer kunderne i Broager.

”Vores kunder var sidste år rigtig søde til at tømme lommerne for mønter, når de tog en kalender – nogle gav endda en seddel”.

Hos hjælpeorganisationerne er der glæde over initiativet, skriver Broager Sparekasse til SønderborgNYT.

”Vi er glade for opbakningen, og synes det er dejligt, når lokale virksomheder finder deres egne måder at samle penge ind til familierne” fortæller Henning Petersen, der er formand for foreningen ”En God Jul For Alle”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og igen i år har Lars Christensen, direktør i Broager Sparekasse, lovet at fordoble det indsamlede beløb.

”Selv om arbejdsløsheden er lav og der er gang i hjulene, er der stadig mange familier med brug for hjælp til at kunne imødekomme den dyre tid på året. Så derfor er det helt naturligt for os at bakke op om organisationer som ”En god Jul For Alle” og ”Et Hjerte For Alle”.

2019 kalenderen kan hentes i alle Broager Sparekasses filialer og koster lige det, du har lyst til, at den skal koste.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

6. juni 2026 Sport, Nordborg

Sommervejr og golf på programmet i Nordborg

6. juni 2026 Sport

Der var både godt spil, sommervejr og hyggeligt samvær på programmet, da Dameklubben i Nordborg Golfklub den 2. juni samlede 56 kvinder til årets sponsormatch. Deltagerne kom fra seks sønderjyske golfklubber og fik en dag med både golf, præmier og fællesspisning. Dagen begyndte med fælles morgenmad, hvorefter deltagerne gik ud på banen, hvor de spillede […]

Læs mere...