Den 9. april for 75 år siden vågner udenrigsminister Munch med et sæt. Telefonen på privatadressen ringer klokken 04.15, og ministeren griber røret i en fart.
Det er den tyske gesandt, Renthe-Fink.
Han meddeler kortfattet, at tyske tropper netop nu overskrider den danske grænse.
En halv time senere møder gesandten personligt op på ministerens bopæl og overrækker en note fra den tyske regering. Der er tale om to dokumenter; dels et memorandum om bl.a. Tysklands motiver for den igangværende besættelsesaktion, dels et dokument med 13 konkrete krav, overvejende af militær karakter, som straks skal opfyldes af den danske regering.
Munch har ikke tid til at læse alle papirerne igennem og får i stedet forklaret indholdet mundtligt.
Der er tale om et ultimatum, og Renthe-Fink understreger overfor Munch, at han skal have et hurtigt svar: Om kort tid vil tyske bombefly være over København, de tyske troppers indrykning fortsætter og al modstand vil blive hensynsløst nedkæmpet.
Foreløbigt vil Luftwaffe ikke indlede et bombardement af hovedstaden, men man er fra tysk side klar til at tage et sådan skridt, hvis ikke det danske svar er imødekommende.
Læs mere om besættelsesdagen HER
