Hjemmeværnet tropper op til Kulturnatten

18. august 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Hjemmeværnet i Sønderborg deltager i år i Kulturnatten med en fælles stand med informationer og udstilling fra alle grene af Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet består i det daglige af enheder, som primært støtter enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet. De bor sammen i HJV-Centeret på Bygegård på den tidligere øvelsesplads på Kær Vestermark, og nu deltager de sammen i Kulturnatten for at fortælle om deres respektive opgaver og fremvise dele af deres materiel.

Hjemmeværnets fælles stand kan findes ved kajen foran Sønderborg Slot. Marinehjemmeværnet ligger med sit fartøj ved kajen og er klar til at tage publikum om bord for at vise, under hvilke vilkår de løser deres mange opgaver for det offentlige – f.eks. søredning, olieforurening samt støtte til politi og skat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hærhjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet vil samme sted stå med deres telte og forklare om deres opgaver og vise udrustning og våben. Her kan også findes en udstilling om Hjemmeværnets indsats i udlandet – for ikke alle er klar over, at Hjemmeværnet også i høj grad støtter indsatsen i operationer f.eks i Afghanistan, Irak og Mali. Denne udstilling fremvises af Hjemmeværnsmuseet.

Hvis man er interesseret i, hvad Hjemmeværnet i Sønderborg bidrager med til støtte for samfundet, så er det er rigtig god dé at besøge den fælles stand. Her kan man også få at vide, hvordan man kan blive medlem.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...