Kampen om Als trak 300 mennesker ud på Kær

30. juni 2013 Kultur

De kvikkeste tilskuere til Kampen om Als noterede sig, at der ikke var det mindste tegn på et slag under opløb, selvom urets visere havde passeret klokken to natten til søndag.

– Men vi har sommertid og det havde man ikke i 1864, siger den guide, der gennem en mikrofon informerede om, hvad der skete, så alle 300 tilskuere kunne følge troppernes bevægelser, inden de endnu var synlige.

Danske soldater stod og kiggede ud over vandet, så de kunne spotte, hvis preusserne prøvede på at gå i land.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og pludselig så en soldat det værste, der kunne ske. Fjendtlige soldater sejlede ind mod Als’ kyst. Soldaten råbte alarm og der kom flere danske soldater til, men de kunne ikke holde fjenden væk.

Det var ikke svært at forestille sig, hvilken angst, der må have siddet i de danske soldater, da det stod klart for dem, at de ikke havde bare en lille chance for at slippe godt ud af slaget. Soldater kæmpede dengang på række og geled overfor hinanden – og det har været mere end almindeligt svært ikke at ramme fjenden med geværerne. Og derfor betød det, at den side, der havde flest soldater vandt slaget.

Historien bag slaget

Den 26. juni 1864 udløber våbenhvilen mellem Preussen og Danmark, og den 29. juni kl. 2 om natten sejler 2.500 preussiske soldater i 600 både over Alssund ved Sottrupskov. De danske styrker på Kærhalvøen tager kampen op, men forsvaret af Als er for svagt og for  dårligt organiseret.Kl. 2.45 dukker det danske panserskib Rolf Krake op og stopper midlertidigt overførslen af preussiske styrker. På det tidspunkt er der allerede omkring 5.000 preussiske soldater på Als, og de danske styrker er hårdt trængt.

Kaptajnen på Rolf Krake vurderer, at slaget er tabt, og panserskibet begynder at evakuere de danske styrker fra Als.

Næsten 2.500 preussiske soldater var med i den første angrebsbølge under landsætningen på Als.
De preussiske tropper trævler i løbet af morgenen det danske forsvar op. Kl. 5.30 opgiver danskerne forsvaret af Als og trækker sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs. Herfra udskibes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli forlader den sidste danske soldat Kegnæs, som var deres sidste støttepunkt på øen.

Den danske hærs tab af døde, sårede og tilfangetagne blev på i alt 3.148 mand, mens de tilsvarende preussiske tab blev på 372 mand.Kampen om Als blev det afgørende slag i krigen 1864, der nu havde varet i 5 måneder. Med tabet af Als breder panikken og modløsheden sig i Danmark, og man anmoder om våbenhvile. Ved de efterfølgende fredsforhandlinger i Wien må danskerne betingelsesløst underskrive fredtraktaten, som betyder at Helstaten Danmark opløses Danmark dermed må afstå hele Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk