Knæk Cancer: MENS CUT på vej med endnu en oplevelses-auktion

02. October Sønderborg

I disse dage har Lena Krag Schmidt rigtigt travlt med at finde restauranter og andre, der sælger oplevelser og det er fordi hun vil spørge, om de vil donere et gavekort på en oplevelse til MENS CUTs Knæk Cancer-auktion torsdag den 25. oktober fra kl. 19.

“De gæster, der vil med til auktionen skal købe en billet i salonen. Den koster 100 kroner. Og når de er inde og købe billet, så kan de jo også købe flødeboller fra Tinas Konditori”, siger Lena Kragh Schmidt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

På auktionsaftenen bliver der budt på lidt lækker mad, et glas vin og stemningsfuld musik.

“Og hver en krone fra både billetsalg, lotteri, auktion og flødebollesalg går til Knæk Cancer”, siger Lena Krag Schmidt.

Ved et lignende arrangement sidste år, sendte MENS CUT omkring 45.000 kroner til Knæk Cancer.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk

Læs også...