Lyserød lørdag: Mens Cut – nu med flotte bryster

6. oktober 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Frem til den 28.oktober kan man få en Knæk Cancer-klipning i Mens Cut på Rådhustorvet i Sønderborg og vælger man det, så får herrerne rette brynene plus klipning for 350 kroner, kvinder får en hårkur og klippet frisuren til for en 500 kroneseddel – og børn betaler 250 kroner for at få fikset frisuren.

“En del af pengene sender vi til Knæk Cancer, når det store indsamlingsshow er på skørnmen den 28. oktober”,

Lena Kragh Schmidt er klar med lodder til gavn for kræftramte.

Artiklen fortsætter under annoncen

siger Lena Kragh Schmidt fra Mens Cut, der gennem mange år altid har været på banen for Kræften Bekæmpelse.

I salonen er der også en tombola, hvor man kan købe et eller flere lodder og være heldigt at vinde hårprodukter.

“Enhver kan komme indenfor og prøve lykken i vores tombola – den er ikke forbeholdt vores kunder”, siger Lena Kragh Schmidt.

Flotte bryster

Hvis du synes, det kunne være fint at sætte tænderne i lækre bryster på lørdag, så er det om at få bestilt nogle.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har aftalt med Tinas Konditori, at hun leverer hele 150 kage-bryster til os og dem sælger vi efter først til mølle-princippet”, siger Lena Kragh Schmidt til SønderborgNYT.

Lækre bryster fra Tinas Konditori.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kagebrysterne er kransekagebund medhindbærskum og jorbærchocolade. I kan købe/bestille og afhente dem hos os – hele indtjeningen går ubeskåret til brystkræft. Stykprisen er 25 kroner”, siger Lena Kragh Schmidt, der tager mod bestillinger i “beskeder” HER på salonens Facebook eller på telefon 742 0054.