Michael B. Nielsen gik en frisk tur fra Skagen til Sønderborg

17. marts 2018 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Michael B. Nielsen kan godt li’ at gå lange ture – og den seneste tur var en seksten dage lang vandring på 629,22 kilometer fra Skagen til Sønderborg.

På Facebook skriver han:

Jeg købte en løbevogn for at komme tættere min drøm om den lange gåtur, testede vognen her i nærområdet og det gik fint. Jeg havde længe tænkt at jeg gerne ville vandre en lidt længere tur, men har nogle udfordringer med ryggen i at gå med ret meget bagage i rygsækken.

Od den 1. marts kl. 7.36 steg jeg på toget i Sønderborg med retning mod Skagen med tanke om at gå til Hirtshals for så at følge Hærvejen til Padborg og så videre hjem til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg havde sat 30 dage af til tyren, men lørdag kl.11.02 gik jeg over broen i Sønderborg med 629,22 kilometer i benene. 37,01 kilometer om dagen i gennemsnit, en overnatning i telt, ni overnatninger i shelter og seks overnatninger på Hærvejsherberge.