Mød stjernekokken Jens Peter Kolbeck i Seniorhøjskolen

9. marts 2018 Erhverv

Gråsten Seniorhøjskole inviterer til foredrag med stjernekokken Jens Peter Kolbeck fredag den 16. marts  kl. 9.30-11.45  i Ahlmannparkens Cafeteria.

Faderen ønskede, at han skulle uddanne sig til smed, men gastronomien trak i sønderjyden Jens Peter Kolbeck.

Jens- Peter Kolbeck blev uddannet kok på Hotel Dagmar i Ribe.

Han har arbejdet på førende hoteller og restauranter i bl.a. Frankrig og ved ambassaderne i Rom og Washington og var 1974-79 køkkenchef hos dronning Margrethe.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1988 åbnede han restaurant Christie’s i Sønderjylland, der blev valgt som Danmarks bedste restaurant i 1993.

Samme år vandt Jens Peter Kolbeck guld ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d’Or.

Stjernekokken Kolbeck har derudover vundet adskillige præmier ved internationale konkurrencer. Han er medforfatter til flere bøger, bl.a. “I køkkenet med Danmarks bedste kokke”.

I 2012 blev Jens Peter Kolbeck hædret med Fonden til Fremme af Dansk Gastronomis ærespris i forbindelse med hans 50-årsjubilæum i kokkefaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom med på en inspirerende rundtur i gastronomiens verden og hør, hvorfor især laks blev Jens Peter Kolbecks helt store speciale, skriver seniorhøjskolen i en pressemeddelelse.

Entré 110 kr. incl. kaffe/the og bolle med pålæg/ost.

Tilmelding til 9388 1597 eller HER på fof-sonderborg.dk

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
22. marts 2023 Sport, Nordborg

Egen UI er superklar til sæsonstarten på lørdag

22. marts 2023 Sport

Egen UI har haft en fremragende forberedelse til den kommende halvsæson i Jyllandsserie 2. Med opstart midt januar i de sure vinterkolde aftener og en uges træningsophold i Tyrkiet i slutningen af februar med mange træningspas på fine græsbaner. Mange fine resultater i træningskampene og et par spændende tilgange. Sidst men ikke mindst – et […]

Læs mere...