Mand fundet død efter omfattende eftersøgning ved Alssundbroen

Tragisk afslutning på stor redningsaktion ved Alssundbroen

Foto: Beniamin Avramita

Tragisk afslutning på stor redningsaktion ved Alssundbroen

Foto: Beniamin Avramita

10. juni 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

Den mand, som tirsdag aften udløste en omfattende redningsaktion ved Alssundbroen, er blevet fundet død. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag morgen til SønderborgNYT.

“Vi har fundet og bjærget personen. Han blev fundet klokken 02:27, og han var desværre afgået ved døden”, siger vagtchef Michael Henriksen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den afdøde er en 75-årig mand, som er blevet identificeret. De pårørende er underrettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

“Der er vidner, som har set manden springe fra broen, og der er ikke noget, som tyder på, at andre personer har været involveret. Alt peger derfor på, at der er tale om et selvmord”, siger Michael Henriksen.

Der skal nu foretages ligsyn for endeligt at fastslå dødsårsagen.

Den omfattende eftersøgning blev sat i gang tirsdag aften efter en anmeldelse klokken 22:39 om, at en person var sprunget fra Alssundbroen. Redningshelikopter, redningsbåde og mandskab fra beredskabet deltog i søgningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien på telefon 70 201 201, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

13. juni 2026 112, Sønderborg

Dømt tirsdag og fængslet lørdag

13. juni 2026 112

En 38-årig mand, der tidligere på ugen blev idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Sønderborg, er nu blevet varetægtsfængslet efter dom. Manden var ikke selv til stede, da dommen blev afsagt tirsdag, men på grund af sagens grovhed blev han anholdt fredag og lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. […]

Læs mere...