To mænd anholdt i sag om tyverier på Als

To mænd sigtet efter stort fund af tyvekoster på Als

Arkivfoto: Sissel Vinther

To mænd sigtet efter stort fund af tyvekoster på Als

Arkivfoto: Sissel Vinther

12. juni 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

Et forsøg på at sælge stjålet tøj førte torsdag Syd- & Sønderjyllands Politi på sporet af en større sag om tyverier og indbrud på Als.

I forbindelse med efterforskningen anholdt politiet en 21-årig mand. Manden forsøgte at sælge tøj, som viste sig at være stjålet fra en forretning i Vejen den 10. juni.

Efterforskningen stoppede dog ikke der.

Politiets videre arbejde førte til ransagninger på to adresser og endnu en anholdelse. På en adresse i Nordborg fandt betjentene en række tyvekoster, som ifølge politiet formentlig stammer fra flere indbrud begået på Als i løbet af de seneste par uger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved indbruddene er der blandt andet blevet stjålet elværktøj og el-løbehjul fra udhuse, skure og garager.

Under ransagningen fandt politiet også en slushice-maskine og en boksebold, som blev stjålet fra en adresse i Nordborg den 7. juni. I den forbindelse blev en 32-årig mand fra Als anholdt.

Begge mænd er blevet sigtet for tyveri. De blev efter afhøring løsladt igen, men Syd- & Sønderjyllands Politi fortsætter nu efterforskningen af sagen.

12. juni 2026 Uddannelse, Sønderborg

Jubel på AGS da årets første student fik huen på

12. juni 2026 Uddannelse

Der var smil, lettelse og sommerfugle i maven, da årets første student fredag kunne sætte den røde hue på hovedet på Alssundgymnasiet Sønderborg. For Sofiia Sidliarenko markerede dagen afslutningen på tre års gymnasietid, da hun som den første elev på AGS bestod sin sidste eksamen og dermed kunne kalde sig student. Udenfor ventede familie, venner […]

Læs mere...