Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

Preben Davidsen tager over for Vera Jepsen

Privatfoto

Preben Davidsen tager over for Vera Jepsen

Privatfoto

6. juni 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen.

Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter sine forældre i 1995. Derfor er det ikke uden følelser, at hun nu træder et skridt tilbage.

“Det er vemodigt, men samtidig også følelsen af, at det er den helt rigtige beslutning at give stafetten videre til Preben Davidsen. Sammen med min afdøde mand købte vi Guderup Auto efter mine forældre i 1995, så det har jo været en stor del af mit liv, som jeg er meget taknemmelig for”, siger Vera Jepsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Vera Jepsen ser tilbage på årene som ejer, er det især medarbejderne og kunderne, der fylder. Hun nævner også de ture til Prag, hvor både kunder og personale var med, som nogle af de gode minder fra tiden i Guderup Auto.

“Det har betydet rigtig meget at mærke opbakningen fra mit personale. De har altid været fantastiske og meget loyale. Vores dejlige kunder gennem årene kommer jeg virkelig til at savne kontakten og snakken med”, fortæller Vera Jepsen.

Det er netop den kundekreds og lokale forankring, Preben Davidsen nu overtager sammen med virksomheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det betyder rigtig meget at kunne overtage en forretning med en stabil kundekreds, og hvor både køber og sælger har lokalkendskab. Jeg glæder mig til at tage imod både eksisterende og nye kunder, og så glæder jeg mig til at udvikle forretningen”, siger Preben Davidsen.

Når arbejdsdagen er slut, er det familien og livet på vandet, der fylder hos Preben Davidsen.

“Så er jeg familiefar og farfar til fire børnebørn. Og så er jeg helt afslappet, når jeg er på vandet i min båd”.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...