Red Barnet søger danske familier til Familieklubben

19. september 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Red Barnet i Sønderborg har i godt et år drevet en såkaldt ”Velkommen til Danmark familieklub”, hvor flygtningebørn og deres forældre får gode og givende oplevelser sammen med danske familier i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab.

Netop nu søger vi flere danske familier, som vil deltage i familieklubben og være med til at skabe et godt fællesskab, hvor flygtningefamilierne får mulighed for at få smagsprøver på danske traditioner og introduktion til deres nye lokalområde, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig vil flygtningefamiliernes traditioner komme i spil, så der sker en berigende udveksling af kultur.

Der er omkring 10 aktiviteter om året – alt lige fra udflugter til madarrangementer – typisk en lørdag eller søndag eftermiddag.

Der er Red Barnet-frivillige, som står for rammen for aktiviteterne og sikrer en god og tryg afvikling.

Det er gratis at deltage.

Familieklubben drives i tæt samarbejde med Sønderborg kommune.

“Vi glæder os til at høre fra dig”, siger formanden for Red Barnet, der sidder klar til at modtage opkald fra interesserede på telefon 2684 9957.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan også tilmelde sig på mailadressen [email protected]
.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...