Rotary – et inspirerende erhvervsnetværk med et humanitært sigte

20. november 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er der to Rotary-klubber og mandag aften var Sønderborg på besøg i Sønderborg Rotary Syd, som samles på Hotel Comwell.

Rotary blev startet af en amarikansk sagfører, Paul Hariis, i Chicago i 1905 og i dag er der 1,2 millioner medlemmer i de 35.000 klubber, som ligger i 200 lande.

I Danmark er der omkring 11.400 medlemmer i de 280 klubber, som er i 200 danske byer.

Hver klub holder et ugentligt møde, som varer et par timer.

Her kan emnerne være brancheorienterede eller det kan være emner af lokal, national eller international karakter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke blot møde kolleger

“Advokat Paul Harris startede Rotary, fordi han gerne ville mødes med andre end sagførere og derfor er Rotary bredt dækkende, når der tænkes i de erhverv, som rotarianerne kommer fra”, siger rotarianer Mogens Jensen til SønderborgNYT.

Rotary Danmark vil være det mest attraktive erhvervsnetværk af engagerede mennesker, der vedkender sig et humanitært ansvar – både globalt og lokalt.

Lokale rotarianere støttede

Rotaryklubberne i Sønderborg og Nordborg har støttet Mødrehjælpen, Julemærkehjemmet i Kollund, Natteravnene og sørgede også for sikkerhedsveste til tovholdergrupperne på Spejdernes Lejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sidste år blev der med Rotary-støtte kastet 15.000 shelterboxe ned i katastrofeområder og så har vi sat os for, at vi vil udrydde polio i hele verden”, siger Mogens Jensen.

Tidligere var der polio i 125 lande – nu er der to lande, hvor sygdommen er almindelig.

“Og så skal vi notere os, at Danmark faktisk er et risikoland, når det gælder polio. Det skyldes ganske enkelt, at børn ikke bliver revaccineret”, siger dagens gæst, Lars Prytz.

Dagens gæst i Rotary-klubben

Lars Prytz er guvernør for de syddanske rotaryklubber og bruger derfor en del tid på at tage rundt og besøge flest mulige klubber.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mandag er jeg her i Sønderborg og tirsdag skal jeg til Nordborg”, siger Lars Prytz, der bor i Rudkøbing på Langeland. Han kom for at fortælle om sin klatretur i en afrikansk klippehule, men gav sig også tid til at sige lidt om Rotary.

“Vi vil gerne have flere medlemmer og I alle kender en eller anden, som det ville være godt at få med”, siger han og opfordrer medlemmer til at invitere flere med.

“Og dem mellem 30 og 40 år behøves I ikke spørge, for de har ikke tid”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han husker medlemmerne på, at det giver stor værdi, der er medlemmer, som har godt med år på bagen.

“De har nemlig empatien og erfaringerne – og det kan yngre medlemmer nyde godt af”.

Hvis du vil vide mere om Sønderborg Rotary Syd, som kan tilbyde dig et fantastisk og inspirerende netværk, så kan du maile til klubbens præsident, Arne Bilberg, på [email protected]

 

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...