Sønderborg Nyt-artikel: Borgmesteren tænkte ikke på at true

Arkivfoto
Arkivfoto
25. juli 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen siger fredag formiddag til Sønderborg Nyt, at han ikke mente det som en trussel, da han forleden sagde:

– Det kan have uheldige følger for dig, når du bruger anonyme kilder.

På Facebook kan han følge med i den udvikling og drejning hans udtalelse har taget og han bedyrer, at det bestemt ikke var hans hensigt at true.

– Jeg opfattede vores samtale  som venskabelig og den handlede om Sønderborg Nyts brug af anonyme kilder og så at det er svært for os at svare, fordi meget i sagen handler om personfølsomme ting, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg håber ikke, du opfattede det som en trussel og vil virkeligt gerne undskylde min formulering, siger Erik Lauritzen til Sønderborg Nyts Ole Kæhler.

Mandag mødes Sønderborg Nyt med borgmesteren og “nogle andre” på hans kontor.

17. marts 2025 Erhverv, Politik, Gråsten, Nordborg, Sønderborg

Handelsstandsforeninger får støtte til blomsterudsmykning

17. marts 2025 Erhverv

Der er penge på vej fra Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst til de lokale handelsstandsforeninger i Sønderborg, Gråsten og Nordborg, efter at Vores Sønderborg har ansøgt om støtte til finansiering af blomsterudsmykning i bymidterne samt på Kong Christian den X’s Bro i perioden medio maj 2025 til primo oktober 2025. Udvalgets formand, Kjeld Stærk […]

Læs mere...