Temadag for pårørende med fokus på demens i Prøverummet

Oplev hjælpemidler til en lettere hverdag med demens i Sønderborg

Pressefoto: Sønderborg Kommune

Oplev hjælpemidler til en lettere hverdag med demens i Sønderborg

Pressefoto: Sønderborg Kommune

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Kommune afholder temadag for pårørende til personer med demens i forbindelse med markeringen af demensugen i uge 19, der med en række aktiviteter sætter fokus på demens. Det sker mandag den 4. maj og torsdag den 7. maj i Prøverummet.

Ved temadagene kan pårørende få inspiration til hjælpemidler og teknologi, som kan gøre hverdagen lettere. Der vil være oplæg med fokus på hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre en forskel i livet for borgere med demens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil også være rundvisning i Prøverummet, hvor man kan se, røre og afprøve de forskellige hjælpemidler. Det handler både om det, der hjælper hukommelsen på vej, det, der skaber ro og tryghed, og det, der understøtter selvstændighed og livskvalitet i hverdagen.

Nanna Nordenskov og Steffanie Ehrhorn fra Kompetencecenter for Demens, og Jytte Nørgaard fra Velfærdsteknologiteamet viser hjælpemidler frem, og man kan få demonstreret og afprøvet de forskellige muligheder.

Temadagene finder sted mandag den 4. maj 2026 fra klokken 15:00 til 17:00 og torsdag den 7. maj fra klokken 10:00 til 12:00 i Prøverummet på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg. Alle kan deltage, og deltagelse er gratis, men der er krav om tilmelding til Jytte via mail til [email protected] eller på telefon 2790 5662.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

17. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sommer, musik og strandstemning ved Fluepapiret

17. juni 2026 DET SKER

Strandens Ishus inviterer til Sønderborg Strand-fest med 12 timers gratis musik, fest og fantastisk stemning. Det sker lørdag den 20. juni ved Fluepapiret på Strandpromenaden i Sønderborg. Strandfesten byder på ægte strandparty-stemning med livemusik, hygge og godt selskab. Georg Forchhammer går på scenen klokken 12:15, og han afløses af Stella Nova, der spiller hits fra […]

Læs mere...