En varebil endte mandag omkring klokken 13:15 i grøften på Felstedvej ved Gråsten.
Varebilen kom kørende i sydøstlig retning, da den 65-årige mandlige fører af ukendte årsager mistede herredømmet over køretøjet i en venstrekurve.
“Der skete betydelig materiel skade på varebilen, men der var umiddelbart ingen personskade”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Føreren er en mand fra Kolding.
















