To butikstyverier på én aften – politiet mistænker samme gerningsmænd

Arkivfoto

Arkivfoto

17. februar 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Søndag aften og natten til mandag blev der begået to indbrud, som politiet vurderer, at de samme gerningsmænd står bag. Det første indbrud skete søndag i tidsrummet fra klokken 20:30 til 23:46 hos Bygma på Elholm 5.

“Tyvene har brudt en hoveddør op og stjålet udstillingsvarer fra indgangspartiet. Der er endnu ikke overblik over, hvilke varer der er stjålet, men blandt andet er nogle el-haveredskaber forsvundet”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens politiet var hos Bygma, kom der en ny melding om endnu et indbrud. Denne gang fra Loppebazar på Stenager 15A i Ulkebøl.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 00:56 natten til mandag. Da vi ankom, var en rude knust, og tyvene havde været inde i butikken. Vi ved endnu ikke, hvad der er stjålet, da vi fortsat er i gang med efterforskningen”, siger Martin Hess Pedersen.

Politiet mener, at der kan være tale om de samme gerningsmænd, men har endnu ikke noget signalement, da de først skal gennemgå videomateriale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var i hvert fald to gerningsmænd i Loppebazar, og da vi kender tidspunktet for indbruddet meget præcist – klokken 00:56 natten til mandag – vil vi meget gerne høre fra folk, der har set nogen på adressen på det pågældende tidspunkt eller observeret køretøjer i området”, siger Martin Hess Pedersen.

Eventuelle vidner, der har set noget, kan kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

18. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderborg byder på en weekend med musik og sommerliv

18. juni 2026 DET SKER

Sønderborg og omegn går en weekend i møde med musik, kunst, ringridning, strandfest, skaldyr, korsang og historiske oplevelser, og her er et udpluk af de arrangementer, der venter i weekenden. Fredag den 19. juni 2026 Der er fredagsbar i Gråsten, hvor Claus Brink Christensen kommer forbi med guitaren. Han spiller danske sange fra blandt andre […]

Læs mere...