Pligten Kalder gjorde det igen – gav en koncertoplevelse, hvor der kunne høres glimrende og velspillet musik. Og Johan Olsens stemme gjorde sangteksterne både kraftfulde og stærke.
I Pligten Kalder er Torben Steno orgelbestyrer, Peter Jessen på hæsblæsende klarinet/mezzosopran-sax er den virtuost omfavnende og bassen blev lagt af Søren Mikkelsen.
Gruppen lagde ud med en sang, der handlede om tavse gæster.
“Ja, den hed tavse gæster og dem ønsker vi alle jo nogle gange”, siger Torben Steno med henvisning til Johan Olsens ret lange intro til koncerten, der kom til at handle om, at Torben Steno netop havde fået sat frisøren lige inden koncert.
Johan Olsen fanger at stemningen i salen er høj og griber straks chancen til at introducere den næste sang.
“Det er en glad sang og når vi er færdige med den, så vil stemningen grænse til det hysteriske. Men så lover jeg, at derfra bliver det én stor nedtur”.
Og den muntre sang har den glade titel: Hvorfor er jeg ikke død.
“Jeg ender altid i mit hjem – langt fra de fulde fem”, sang Johan Olsen.
Noget om kvinder
Torben Steno fortæller, at Pligten Kalder har skrevet en sang, hvor det handlede om, at den skulle spillæe nogle kroner i kassen. Og det har den gjort – efter hele otte uger øverst på DanskToppen.
“Det er så dejligt nemt. Man sender bare sin sang ind og når den er med som bobler, så spammer man hele sit netværk og får dem til at stemme igen og igen”, siger Torben Steno.
Og sangen: Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november var en rigtig ørehænger. Humoristisk tænkt, men også med dybde.
“Dem der går derhen, har et vanskeligt sind – selvom de bare vil have lidt li’r og en smøg”, sang Johan Olsen.
Ud med Johan Olsen
Mellem to sange lykkedes det Torben Steno at få Johan Olsen til at forlade scenen. Og det er der en god forklaring på.
“Jeg skal jo af med ham. Selvom han er en flot fyr og synger godt, så er der jo en tid efter ham – og derfor har vi lavet et andet orkester”, siger Torben Steno.
“Det hedder ‘Den Offetnlige Sektor’ – og er ret dårligt. Men til gengæld dyrt. Og vi har lavet en sang om den grønne omstilling. Den er irsk inspireret og jeg ser sådan lidt våde får og en enkelt vindmølle for mig, når vi spiller den”, siger han.
Efter Johan Olsen fik lov til igen at være med, så kom der en sang, der ramte langt de fleste af de omkring 100 tilhørere, der sad og nød aftenen i Sønderborghus.
Den hedder: “Jeg snyder i kabale” og den ramme især dem, hvor den eneste glød i livet, sidder i enden af en cigaret.
Iben Illeborg
Farvelsangen var mere alvorlig – og den har TorbenSteno skrevet til tjeneren på et værtshus.
“Tjeneren var fantastisk og kunne rumme alle sine gæster. Uanset hvordan de havde det. Han trøstede og gav kram, når vi havde det svært og festede med os, når det gik os godt”, siger Johan Olsen.
“Men han havde alle de livsstilssygdomme, man overhovedet kan få og selvom hans hjerte kunne rumme de fleste, så kunne det ikke klare ham selv. Han døde i en alder af bare 40”.
Flere gange undervejs i koncerten fik Pligten Kalder hjælp fra Iben Illeborg, der også havde spillet knap en håndfuld af sine egne sange som opvarmning til de fire herrer.
