Foredrag kan gøre dig klogere på demens

1. januar 2020 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kender du et menneske med demens og kunne det være værdifuldt for dig at vide mere om sygdommen? Så får du chancen den 14. januar, hvor direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, kommer til Sønderborg. Arrangør er Foreningen Netværkshuset.

Foredraget er klokken 14-16 i MultiKulturhusets sal. Prisen er blot 50 kr. inklusiv kaffe og kage, og alle med interesse for emnet er velkommen. Tilmelding er nødvendig forud på mail [email protected] – skriv Nis Peter Nissen i emnefeltet – eller telefon 40 11 66 23, skriver Netværkshuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nis Peter Nissen fortæller, at han i sit foredrag vil komme ind på forskellige emner, for eksempel at demens stadig er et tabuemne, veje til at skabe et trygt og værdigt liv for mennesker med en demenssygdom, hvad der karakteriserer den demensvenlige kommune, aflastning samt forskning i og ressourcer til sygdommen.

Netværkshuset

Netværkshuset er en frivillig forening for mennesker med demens og pårørende.

Den lokale afdeling af Alzheimerforeningen lukkede tidligere i år, fordi der ikke var kandidater nok til bestyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Formålet med vores forening er at skabe netværk, socialt samvær og aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende. Vi arrangerer gåture i naturen, krolf og petanque, udflugter, foredrag, sang og musik. Hver måned har vi åben café, som samler 30-40 mennesker”, fortæller Wiwi Christensen, Netværkshusets formand.

Netværkshuset har ca. 130 medlemmer fordelt på 68 familier.

“Statistisk set har omkring 1400 mennesker i Sønderborg Kommune en demensdiagnose. Der er med andre ord mange flere mennesker end 130, som må have behov for at komme ud og møde andre, som lever med en demenssygdomeller er pårørende til et menneske med demens. Vi ved, hvor stor gavn vores medlemmer har af at møde andre, som de kan dele viden og bekymringer med. Vi håber, at mange vil benytte chancen, når Nis Peter Nissen kommer, til at høre om sygdommen – og at nogle måske får lyst til at blive medlem hos os og dermed få et netværk at finde støtte i”, siger Wiwi Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netværkshusets bestyrelse består af syv medlemmer og to suppleanter. Desuden er der omkring 20 frivillige.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...