1864: Danskernes kræfter og moral er svindende

12. april 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

12. april 1864:

Krigens ensformighed har efterhånden etableret sig ved Dybbøl.  Hver dag bombarderer preusserne skanserne heftigt, og hver nat forsøger danskerne, så vidt den preussiske beskydning tillader det, at udbedre så meget af skaderne på skanserne, som de magter. Dybbølstillingen nedbrydes dog dag for dag, ligesom også de danske soldaters kræfter og moral langsomt svinder ind.1864a

Artiklen fortsætter under annoncen

I morges kl. 05 er det preussiske bombardement igen startet op for fuld styrke, og granaterne bliver hovedsageligt rettet imod den danske stillings venstre fløj og centrum. Både skanserne og materiel lider alvorlige skader, og virkningen af dagen bombardement er i dag særdeles stor: I skanse 4 bliver blokhuset ødelagt, brystværnet falder sammen og broen til skansen kan ikke længere trækkes ind. I de andre skanser er skaderne på bl.a. krudtmagasiner, tværvolde, brystværn, skydeskår og palisader ligeledes vidtrækkende. Bombardementet er det kraftigste, stillingen hidtil har været udsat for, da i alt 4.811 granater falder. Tabene er på danske side på 29 døde og 72 sårede. Herudover deserterer 2 underofficerer og 4 menige soldater.

Artiklen fortsætter under annoncen

På preussiske side er der tilsyneladende ingen ende på den mængde af artilleri, som man vil opstille ved fronten. I nat vil batteri nr. 22-27 blive klargjort, og man er i gang med at anlægge yderligere 2 batterier. Samlet vil preusserne så råde over hele 29 batterier, i alt 118 kanoner og morterer! 1864

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne ildkraft vil Dybbølstillingen næppe kunne modstå mange dage endnu. Prins Friedrich Carl har således også fastsat tidspunktet for det preussiske stormangreb til 14. april kl. 10.00.

Her til aften modtager Friedrich Carl dog en personlig meddelelse fra kongen af Preussen, Wilhelm 1. Heri godkender han planerne for et stormangreb men udtrykker en række betænkeligheder, som han ønsker Friedrich Carl skal overveje. Kong Wilhelm er bange for, at afstanden fra den preussiske parallel til de danske skanser er for stor, og han er heller ikke sikker på, at stormkolonnerne er stærke nok. Kongen understreger desuden, at et par dages udsættelse af stormen ikke vil have nogen politisk betydning.1864 k

Artiklen fortsætter under annoncen

I overensstemmelse med kongens ønsker udsætter Friedrich Carl angrebet, og man begynder med det samme at laver planerne for en ny 3. parallel. Herudover øges antallet af infanterikompagnier til det forstående angreb fra 32 til 46 (ca. 11.500 mand). Dybbølstillingens skæbne er altså udsat et par dage, men de danske soldaterne i skanserne vil nu få en endnu mere talstærk fjende tættere ind på livet.

Læs om krigen dag for dag på www.1864live.dk

9. november 2024 Politik, Sønderborg

Varmestuen i Sønderborg får udvidet åbningstid med kommunens hjælp

9. november 2024 Politik

Byrådsmedlemmerne Didde Lauritzen og Vivi Brit Nielsen er glade for, at der i Social, Senior og Handicap- og Sundhedsudvalget er enighed om at give ekstra støtte til Varmestuen i Kirkens Korshær. ”I Varmestuen gør de et kæmpe arbejde for nogle af de mest sårbare i vores kommune. Her mødes mennesker med respekt og værdighed, præcis […]

Læs mere...