23. marts 1864
Efter en hel arbejdsdag ved skanse nr. 2 beretter Peter Laue Petersen:
Saa arbeidede hele Kompagniet ude ved Skansen No. 2 til Kl. var 12 om Natten, saa kom Fodgarden og løste os af, og vi marcherede tilbage til Barakkerne igjen. Udenfor satte vi Geværerne i Peramyter [pyramider, red.] og gik i fuld Orden, 2 og 2 i Rad. Naar vi naaede Enden af Barakkerne, lagte den til højre Del sig til højre og den venstre Del sig til venstre og et øjeblik efter laa vi alle i det bare Sengehalm og sov trygt ind, thi vagten udenfor ved Geværerne skulle nok melde os naar der var noget løs.
Læs videre på www.1864live.dk