2.192 gymnaster giver forårsopvisning i Humlehøjhallerne

22. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I DGI Sønderjylland er der i år 2.192 gymnaster, der skal på gulvet til DGI’s forårsopvisning i Humlehøj-Hallen i Sønderborg.

Opvisningen skydes i gang fredag den 2. marts klokken 17.30 med indmarch, og herefter følger et forrygende program frem til søndag aften.

Sidste år blev opvisningen overværet af 2.629 tilskuere, og der forventes et lignende antal til årets opvisning.

Imponerende gymnastik og plads til alle

Forårsopvisningen viser hvert år, hvor bredt gymnastikken favner – og 2018 er ingen undtagelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til opvisningerne kan publikum opleve alt fra de mindste børnehold i tylskørter over REP-holdenes imponerende programmer til motionsherrer og – damer. Alle bidrager til, at opvisningerne og gymnastikken giver plads til alle aldre og niveauer.

“Det er noget helt særligt at give opvisning – uanset niveau. Så til opvisningerne mødes børn, unge og voksne og mærker det samme sug i maven. Det viser helt tydeligt, at gymnastikopvisningerne favner bredt”, siger formand for DGI Gymnastik Hanne Lene Haugaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frivillige er altafgørende

Med de mange gymnaster og publikummer, der hvert år strømmer til DGI’s forårsopvisning, skal der også en kæmpe indsats til for, at opvisningsdagene går op i en højere enhed.

Den opgave bliver løftet af rigtigt mange frivillige, både i idrætsforeningerne og i DGI. Uden dem var der hverken gymnastikhold eller -opvisninger.

“De frivillige er altafgørende for forårsopvisningerne og for hele gymnastikken. De leverer en kæmpe indsats og gør en stor forskel”, siger Hanne Lene Haugaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

DGI Sønderjylland holder forårsopvisning i Humlehøj-Hallen i Sønderborg den 2.-4. marts.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...