Historisk dimission på SDU – de første elektronikstuderende fik deres eksamensbevis

Studerende fik deres hue. Foto: SDU
Studerende fik deres hue. Foto: SDU
29. januar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Ved en – som følge af restriktioner – lettere decimeret dimission fik en flok glade dimittender fredag sat en såkaldt squarecap på hovedet. En squarecap er en firkantet hat, som mange kender fra amerikanske film.

Dagens hovedtaler var direktør Rasmus Banke fra Banke ApS, som kunne relatere til de unge mennesker, da han selv i 2006 stod i samme situation, da han som nyuddannet ingeniør modtog sit eksamensbevis fra Aalborg Universitet.

”Akkurat ligesom mig dengang, så har I lært en masse i løbet af de seneste tre til fem år. Og akkurat ligesom mig, så vil i snart opdage, at i stort set ikke ved noget som helst. Jo, I kan selvfølgelig programmere PLC og lave EMC-kalkulationer bedre end nogen anden robot er i stand til i løbet af de næste par år, men disse færdigheder vil kun bringe jeg et stykke ad vejen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter berigede Rasmus Banke dimittenderne med 10 gode råd, som han ville ønske han selv havde fået, ved sin uddannelses afslutning. Blandt guldkornene var råd, hvor særligt ét fik latteren til at bryde ud:

”Brænd aldrig dine broer – du vil møde mange røvhuller på din vej, men gør som Robert Kennedy sagde: Tilgiv dine fjender, men glem aldrig deres navne”.

Rasmus Bankes øste således gavmildt ud af sin livserfaring, mens ungdommen i lige dele ærefrygt og taknemmelighed labbede visdomsordene i sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Én af dagens dimittender, Mary Dannia Rajuvar, kan ny kalde sig diplomingeniør i Mechatronics. Det bliver dog så som så med fejringen af den nye titel, da ikke blot restriktionerne, men også en forestående rejse til Indien, lægger en naturlig dæmper på gemytterne.

I forbindelse med sit bachelorprojekt samarbejdede Mary Dannia Raju med virksomheden AmiNIC.

Virksomheden har udviklet en sensor, som fungerer som en meget følsom næse – 1000 gange mere følsom end menneskenæsen, der med stor præcision og sikkerhed bestemme friskheden af kød og fisk, og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Et produkt som blev kåret til årets iværksætter-idé i Sønderborg tilbage i 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ved at ændre en smule i sensorens algoritme lykkedes det mig at reducere tiden for hver prøve med 20 procent, samt gøre sensoren endnu mere præcis”, fortæller Mary Dannia Raju.

Mary Dannia Raju fremhæver netop det tætte samarbejde med virksomheder på SDU som noget af det vigtigste og mest lærerige fra sin studietid.

”Jeg valgte faktisk mechatronics-uddannelsen her i Sønderborg fordi den netop lægger meget stor vægt på hands-on erfaring i forhold til uddannelser andre steder i verden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dog ikke helt farvel og tak for Mary Dannia Rajus vedkommende. Hun har et studiejob ved Danfoss, hvor hun arbejder 20 timer om ugen som hun vil fortsætte med, og så påtænker hun at fortsætte sin uddannelse med en master ved SDU i Sønderborg.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...