24-årig sigtet for hærværk og for at forstyrre den offentlige ro og orden

9. august 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På Kastanie Allé i Sønderborg klokken cirka 17.15 ser politiet en 24-årig mand fra Sønderborg, som virker påvirket og derfor vil de visitere ham for at se, om han har stoffer på sig.

“Men det vil manden åbenbart ikke være med til, så han springer op på kølerhjelmen på en parkeret bil og løber videre. Men betjentene får ham løbet op”, siger politikommissær Thomas Berg og tilføjer, at visitationen viste, at manden ikke havde noget ulovligt på sig. Men han bliver sigtet for at være skyld i de skader, som kom på den bil, han sprang op på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud på natten – klokken 02:40 – bliver der begået hærværk på nogle parkerede biler på Ringgade.

“Og her ser vi igen den 24-årige mand og denne gang i selskab med en 37-årig mand, som ikke har fast adresse. Begge bliver sigtet for at have begået hærværk”, siger Thomas Berg.

“Det er den 24-årige meget utilfreds med og han råber op og sikrer sig derved også en sigtelse for at forstyrre den offentlige ro og orden”.

Også den 37-årige får en ekstra sigtelse og det er for besiddelse af euforiserende stoffer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han havde en smule hash og en ecstasy-pille på sig”, siger Thomas Berg.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Cirkus Arena fejrer 50 år med storslået jubilæumsshow i Sønderborg

7. juni 2026 DET SKER

Cirkus Arena inviterer på eventyr med årets største og mest spektakulære cirkusforestilling, hvor man kan opleve det allerbedste fra cirkusverdenen med prisbelønnede artister, søde dyr og duften af savsmuld. Det sker torsdag og fredag den 11. og 12. juni på Ringriderpladsen i Sønderborg. Oplev en helt ny forestilling i verdensklasse, når Cirkus Arena åbner for […]

Læs mere...