Ny tilgang til overvægtige i Sønderborg Kommune

7. december 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Der er mange mennesker, som lever med overvægt og de fleste af dem har forsøgt det meste for at prøve at tabe sig og har derved ofte mange mislykkedes forsøg bag sig. Når man lever med overvægt, så er det ofte langt mere kompliceret end mange antager.

Det vil Sønderborg Kommune ændre på med indsatsen Vægt i balance, der er et tilbud til både familier og voksne via Sundhedscenteret.

”Overvægt er ofte forbundet med skam og med løftede pegefingre, fordi man bare burde spise mindre og bevæge sig noget mere. Dette er ikke motiverende for personer med overvægt. I indsatsen ”Vægt i balance” er personalet nysgerrige på den enkeltes vaner og adfærd. Ved en fokuseret tilgang på det oplever mange med overvægt at få et balanceret forhold til mad, deres krop og deres mentale sundhed uden at have haft en følelse af, at vægten og ”usund” mad har været det primære fokus”, siger udvalgsformand Didde Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdet med Vægt i balance sker gennem Forebyggelsesenheden og Sundhedsplejen, der arbejder fokuseret på at styrke den enkeltes trivsel. Fokus flyttes væk fra vægten, og hvilke madprodukter, som er sunde og usunde. I stedet vil deltagerne dykke ned i de tanker, handlinger og vaner, som de ofte er ubevidste omkring, så de ikke står i vejen for et meningsfyldt og aktivt liv med balance omkring mad, krop og vægt.

”Mange bruger ubevidst mad som en afledning, fordi der er en eller anden form for mistrivsel i deres liv. Med indsatsen Vægt i balance arbejdes der i familierne primært med de voksne og hele familiens vaner. Mange familier oplever ofte konflikter i forbindelse med spisesituationer, og indsatsen hjælper med at mindske de konflikter og skabe mere madmod, så barnet kan være i trivsel omkring sin egen krop og vægt”, siger Bo Kleis Christensen, næstformand for Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vægt i Balance er vedtaget af Sundhedsudvalget i forbindelse med godkendelse af revideret kvalitetsstandard for Sundhedsplejen.

Vil man have hjælp til overvægt og vide mere, kan man kontakte Forebyggelsesenheden på tlf. 88 72 41 81 mandag – fredag 08:00-09:00 eller skrive en mail til [email protected].

Derefter bliver man inviteret til en afklarende samtale, hvor man har mulighed for at høre mere om tilbuddet, inden man træffer beslutning om, om man ønsker at gå videre i forløbet.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...