34. generalforsamling i Løvenskioldselskabet

20. marts 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Løvenskioldselskabet, hjemmehørende i Sønderborg havde torsdag sin generalforsamling i Hjemmeværnscenter Sønderborg.

Mere end halvdelen af medlemmerne deltog i  den 34. generalforsamling i Løvenskioldselskabets historie, Og der var stor enighed om at genvælge formand Kasper Holme Hansen da generalforsamlingen kom til punktet valg af formand, skriver Løvenskioldselskabet i en pressemeddelelse.download

Artiklen fortsætter under annoncen

Løvenskioldselskabet med stolte traditioner helt tilbage til 1981, hvor selskabet blev stiftet på Sønderborg Kaserne, er et historisk selskab. Selskabet mødes flere gange i løbet af året med historiske emner på dagsordenen, hvilket også var tilfældet ved selskabets generalforsamling. Aftenens foredragsholder var selskabets medlem Arne Jessen, der holdt foredrag om netop løjtnant Løvenskiold som har lagt navn til selskabet. Hans liv og hans rolle under første Slesvigske Krig blev grundigt gennemgået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selskabets navn, Løvenskioldselskabet, er til ære for løjtnant Herman Severin Løvenskiold, der var den første norske – og nordiske – frivillige i krigen 1848 til 1851. Selskabets formål er at bidrage til, at mindet om de frivillige nordiske deltagere i de slesvigske krige fortsat holdes i hævd. I den forbindelse forsker selskabet til stadighed i de frivilliges historie.

Mange af selskabets medlemmer har været med i mange år og det er ikke et uddøende selskab, men et selskab hvor nye jævnlig tilgår. Et selskab hvor udmeldelser kun er sket i ganske få tilfælde i de mange år hvor selskabet har eksisteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at studere de frivilliges indsats, så mødes selskabet hvert år ved Løjtnant Løvenskiolds grav på Sct. Marie Kirkegård i Sønderborg, hvor der lægges en buket på løjtnantens grav den 5. juni. Den årlige udflugt til efteråret er ligeledes en årlig tilbagevendende begivenhed.

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...