Et brag af et nytårsshow skyder sædvanen tro de kinesiske dage i gang. Og den 24. januar kommer artisterne fra hele Kina og indtager klokken 19 scenen i Alsion med dans, akrobatik og musik.
Glæd jer til en ekstra stor oplevelse med tæt på 40 optrædende.
Det er i 2019 syvende gang, at Sønderborg Kommune fejrer det kinesiske nytår.
Det spektakulære nytårsshow vækker altid begejstring – både for børn og voksne. , skriver kommunen.
Denne gang bliver det ekstra stort, når tæt ved 40 akrobater, dansere, jonglører, musikere og meget mere indtager scenen.
Art Troupe of China Federation of Literary and Art Circles er en sammensat trup med optrædende fra hele Kina, og de fremviser særlige regionale kunst- og udtryksformer i deres show.
Kinesiske dage i Sønderborg er en række af arrangementer og events i forbindelse med det kinesiske nytår.
Gratis billetter
Der er altid rift om billetterne til det store kinesiske nytårsshow i Koncertsalen Alsion.
Billetterne er først til mølle, men der vil være en venteliste, når billetterne er udsolgt.
Arrangementet er for alle og det er gratis.
Billetterne kan bestilles HER på LINKET