Apotekerhaven: Enhedslisten snakker politik med vælgerne

Arkivfoto

Arkivfoto

4. juni 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Enhedslistens Anders K. Brandt, der er byrådsmedlem og folketingskandidat bruger en del af torsdagen på at tale med vælgere ved Apotekerhaven ved Borgen i Sønderborg. Enhedslisten har blandt andet rettet blikket mod landdistrikterne.

“Vores folketingsmedlem Henning Hyllested fra Esbjerg er her også og vi kan fortælle, at Henning Hyllested har været med til at sikre penge, godt 600.000 kroner,  til projekter med bæredygtig kollektiv transport i Sønderborgs landdistrikter”, siger Anders K. Brandt til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektets formål er at afprøve forskellige koncepter til styrkelse af mobiliteten og den kollektive trafik i udvalgte landdistrikter. Projektet indledes med en analysefase, der munder ud i et endeligt setup for afprøvning af en række forskellige tiltag, der skal omfatte landsbybusser, samkørsel, delebiler mv. Herefter afprøves forskellige koncepter i de udvalgte områder.

Projektet rummer en høj grad af borgerinddragelse og en høj grad af efterfølgende dokumentation og evaluering, herunder er der en særlig opmærksomhed omkring beskrivelse af de juridiske og økonomiske spørgsmål. Særligt den juridiske afklaring vurderes at være central for, at de erfaringer projektet måtte generere, vil kunne anvendes til en videre udbredelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt, der gøres noget for, at borgere i landdsitrikterne kan komme frem og tilbage, selvom de ikke har bil”, siger Henning Hyllested til SønderborgNyt.

 

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...