Tom Jones rockede i Mølleparken

7. juni 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_4233-2

Bo Bach Jensen anmelder koncerten:

Lørdag aften var afslutning på starten, nærmere betegnet var det slutningen på den første weekend med koncerter i Mølleparken. Sæsonen blev skudt i gang med en silende våd tirsdag aften, hvor godt 5200 mennesker valgte at trodse vejret og møde op i Mølleparken for at nyde Toto. Fredag gentog Kultur i Syd så successen og havde inviteret Tøsedrengene og Gnags til at underholde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om vejrguderne mere var til dansk musik, end de var til det store udenlandske navn om tirsdagen, det skal være usagt, men vejret var ihvertfald med arrangørerne fredag. Det samme lørdag aften, hvor den aldrende superstjerne Tom Jones – som faktisk fylder 75 år i dag søndag – trak små 2000 gæster til.

 

Michael Vogensen varmede op

Om det har været et ønske fra Sir Tom Jones, at Kultur i Syd havde booket den lokale stjerne Michael Vogensen, det skal være usagt, men da SønderborgNyt kort fangede Michael Vogensen før koncerten, udtrykte han stor begejstring for at have fået muligheden for at varme op til Tom Jones.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Vogensen fortæller:

Jeg blev ringet op tirsdag af Jes Johansen fra Kultur i Syd, som spurgte om ikke jeg havde lyst til at varme op for Tom Jones”.

Og jo, det havde han skam, endda helt uden at tjekke sin kalender først, sagde han ja tak til jobbet.

Og man må sige han klarede det glimrende, med en smule held, kan det jo være at Tom Jones henvender sig hos Herr Vogensen næste gang Jones er i Danmark. Et eller andet siger mig, at Herr Vogensen nok skal stå klar. Efter en solid opvarming gik aftenens internationale gæst på scenen. Allerede inden Tom Jones var helt inde på scenen, havde han publikum i sin hule hånd, og på intet tidspunkt under den knap to timer lange koncert, mistede han grebet .

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter tre dage med støj og spektakel, kan de stakkels ænder i Mølledammen nu atter nyde freden og roen. Uheldigvis for ænderne, men heldigvis for sønderborgenserne, så går det atter løs i Mølleparken fra fredag d. 26 juni, hvor Kim Larsen og Kjukken, samt Sonja Hald, spiller i en totalt udsolgt Møllepark.

Dagen derpå, det vil så sige lørdag d. 27. juni, er det Mads Langer og Julias Moons tur til at fylde parken med vellyd, men som sagt: Indtil da nyder ænderne roen.

galleri

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...