John Lohff har været headhunter i 30 år

31. august 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag er det 30 år siden John Lohff satsede helt på at leve af at finde kloge hoveder, som kan lede virksomheder.

“Jeg havde snust lidt til udfordringerne, dengang jeg arbejdede på Sønderborg Kaserne og skulle uddanne

John Lohff har været selvstændig i 30 år.

John Lohff har været selvstændig i 30 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

reserveofficerer”, siger John Lohff til SønderborgNYT. John Lohff havde sat officersuddannelsen sammen og vidste, han skulle satse på mænd “af rette støbning”.

“Vi havde nogle meget omhyggelige samtaler med kandidaterne, så vi havde størst mulig chance for, at både vi og kandidaterne nåede i mål”, siger John Lohff.

John Lohff fejrer jubilæet under private former.

Følger direktørerne

Som headhunter følger John Lohff direktørerne, som sidder rundt omkring i de større danske virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når vi får en opgave med for eksempel at finde en økonomidirektør til en større virksomhed, så ved vi, om der er

John Lohff har føling med rigtigt mange virksomheder og deres ledere.

John Lohff har føling med rigtigt mange virksomheder og deres ledere.

Artiklen fortsætter under annoncen

ledere i vores netværk, der er på udkig efter nyt job”, siger John Lohff. Hvis der er en i netværket, der passer, så giver vi ham besked om, der er en stilling, der vil passe ham fint.

“Det sker også, vi annoncerer efter en leder og det gør vi nogle gange anonymt. Altså uden at afsløre, hvilken virksomhed, som det handler om”, siger John Lohff.

Søger egen stilling

“Når vi har gjort det, så kan det sagtens ske, der kommer en ansøgning fra en direktør, som søger sit eget job”, siger headhunteren og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Direktører forlader ikke deres virksomhed. De forlader deres ledere, som jo kan være en bestyrelse. Derfor sker det, at direktører søger deres eget job”.

“Når det så sker, så er vi nødt til at holde ansøgeren lidt hen, indtil vi har fundet den person, der skal have jobbet og så giver vi direktøren hele forklaringen, der jo er, at det er hans stilling, der er sat i spil”, siger John Lohff. Den afgående direktør får også at vide, at John Lohff vil kigge efter noget andet til ham.images (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Lohff får opgaver fra virksomheder. Men der er også ledere, der ringer og beder headhunterfirmaet om at kigge efter et andet job til dem.

Nogle gange præsenterer John  Lohff tre direktøremner for en ledelse og så tager ledelsen dem til samtale.

“Og det er meget vigtigt ikke at prioritere de tre. Det kan jo ske, at hende, vi har øverst på listen takker nej og så får virksomheden jo den oplevelse, at de får den næstbedste direktør. Sådan en virksomhed ringer ikke igen”, siger John Lohff.

Lærte i Forsvaret

John Lohff har talent for at finde en'ere

John Lohff har talent for at finde en’ere

Uanset om det er en direktør, der er jobjagt eller en virksomhed, der mangler et kvikt hoved, som kan lyse op på ledelsesgangen, så har John Lohff så stor indsigt i de rigtige match, at han har levet af det 30 år.

“Jeg var, som jeg sagde tidligere, med til at vælge de officers-aspiranter ud, som skulle på reserveofficersuddannelse”, siger han.

“Det var gennem de opgaver, jeg opdagede, at jeg havde næse for at vælge de helt rigtige og jeg hjalp også nogle virksomheder med at finde de rigtige til dem,  så i 1985 startede jeg for mig selv”.

Det blev til Lohff A/S.

Soldat på barsel

I Forsvaret var John Lohff kendt for at have udrettet noget, som ingen officer havde gjort før ham.images (3)

“Jeg lagde en ansøgning om barselsorlov foran min chef. Da Jytte og jeg skulle være forældre, var det netop blevet muligt, at mænd får barselsorlov”, siger John Lohff. Det gik ikke helt stille af i en mandeverden og der blev sunget sange om, at nu kan mænd også blive gravide.

“Jeg fik ikke en rigtig orlov, men suspenderet i en tidsbestemt periode”, siger John Lohff. Men som sin egen chef siden 1985 har han aldrig haft problemer med overordnede eller mobning.