I weekenden fejrer Als Træf 40 års jubilæum, og højdepunktet bliver koncerten med det ikoniske rockband, Slade, der fredag aften gæster Als Træf i Pøl.
Hører du også til blandt de, der igennem ’70’erne og ’80’erne har sunglet med på hits som “Far Far Away”, “My oh My” og “Merry Christmas Everybody”?
Hvis du svarer ja, så kan du glæde dig til fredag aften, hvor det fantastiske rockband, Slade, gæster Als Træfs 40-års jubilæumstræf i Pøl på Nordals klokken 19.00. Med i besætningen har Slade blandt andet guitarist Dave Hill og trommeslager Don Powell med til Danmark.
Foruden Slade optræder AC/DC-coverbandet Ballbreaker både fredag og lørdag, hvor flere andre bands også er på programmet. Foruden den gode musik kan du glæde dig til konkurrencer, boder samt mad og drikke. Billetter koster 220 kroner på billetnet.dk og dækker hele weekenden.
Ved indgangen koster billetter 250 kroner.
Også gæster uden motorcykel er velkomne på træffet. Man kan læse mere her.