Sonja Margrethe Jensen har skrevet en bog om sit liv på Als

29. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sonja Margrethe Jensen fra Nordals har skrevet en bog, der handler om det liv, som hun har levet i Havnbjerg-området – og den hedder ‘Erindringsglimt fra Sonjas liv på Als’.

“Den er mest skrevet til familien og vennerne”, siger Sonja Margrethe Jensen til SønderborgNYT.

Men når man spørger Allan Breckling fra Brecklings Bogcafé, så  rækker hendes bog noget længere ud.

“Den er et glimrende billede på det liv, der en gang blev levet på Nordals – og den beskriver Havnbjerg i de gode, gamle dage. Jeg mener, at de mennesker, som har eller har haft deres gang i Havnbjergområet, vil have stor fornøjelse af at læse Erindringglimt fra Sonjas liv på Als”, siger Allan Breckling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sonja Margrethe Jsensen boede i sine første år i Lavensby.

“Vi boede i et to-familieshus, far, mor og to børn. Naboen havde tolv børn og det betød jo, der altid var nogen at lege med”, siger Sonja Margrethe Jensen.

Skolegangen begyndte i Havnbjerg Skole.

“Men heldigvis kom jeg væk derfra og til Nordborg Skole, hvor jeg havde det meget bedre”, siger den nybagte forfatter, der som 14-årig kom i huset hos et lærerpar.

“Det var helt almindeligt dengang”, siger hun.

Senere kom hun i arbejde på Danfoss og hun blev tillidsmand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det lærte mig, man faktisk kan forandre noget, hvis man møder forberedt, når der skal snakkes om tingene”, siger Sonja Margrethe Jensen. Hun ser sit tillidsmandsarbejde som en indsats, der handlede om at gøre det bedre for dem, der havde det svært.

“Og det sidste har jeg altid haft lyst til”, siger hun. Hun havde også sat sig for, at hun ville skrive en bog om sit liv.

“Jeg har jo haft et godt liv, så hvorfor ikke. Og det var meget lærerigt at være med i den proces, der gik i gang, da bogen skulle i trykken”, siger hun og tilføjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kunne selvfølgelig også bare ha’ printet siderne og sat dem ind i et ringbind, men så ville de jo bare stå der og det er jo ikke det samme”, siger hun.

I dag bor Sonja Margrethe Jensen i Guderup, hvor hun tit tænker på, det ikke er meget, man ser til de børn, som også bor der.

“Børn bliver kørt til og fra det, som de skal. Så vi ser ikke meget til dem på gaderne”, siger hun. Sådan var det slet ikke, da Sonja Margrethe Jensen selv var barn – og det kan du læse om i bogen, hvis du først ringer til hende på telefon 6178 8682 og spørger, om du kan købe et eksemplar.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det synes jeg bestemt, at de ældre mennesker på Als og de, der kender Havnbjergområdet skal gøre”, siger Allan Breckling og tilføjer, at de både vil nyde at læse nogen og se de mange billeder fra en svunden tid.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...