Martin Prokopek skal træne Egens Jyllandsseriehold i tre år

Arkivfoto

Arkivfoto

13. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Egen Ungdoms- og Idrætsforening i Guderup, har lavet en tre-årig aftale med Martin Prokopek, som træner for det nyoprykkede Jyllandsseriehold i fodbold.

Martin Prokopek er 34 år og arbejder i Sønderborg, som fysioterapeut.

Martin Prokopek har tidligere trænet holdet i 14 sæsoner med 193 turneringskampe, 70 trænings- og 28 pokalkampe. Han blev i sidste sæson kåret som årets spiller på EUI`s serie 1 hold, og var med til at spille holdet op i Jyllandsserien.

Han har spillet 240 kampe, og scoret 125 mål for Egen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så det er en træner, hvor den grønne EUI-trøje er en stor del af hans dna. Han spillede ungdomsfodbold i EUI, og spillede så 3 år i Sønderjyske, herefter et par år i SUB Sønderborg inden han kom tilbage til EUI i 2006, som senior-spiller.

Målsætningen

Ambitionen for Egen er fortsat at spille seværdigt, positiv og offensivt fodbold med masser af boldbesiddelse, til glæde for de 2-300 herlige tilskuere vi har til vore hjemmekampe, skriver EUI i en pressemeddelelse.

Guderup-holdet skal i den nye sæsonmøde et Randershold, tre Århushold, et hold fra Silkeborg og Esbjerg og tættest på et hold fra Kolding. Det bliver mange og lange køreture.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sæsonen starter med en hjemmekamp, påskemandag den 2. april kl. 14.00 på Linak Arena i Guderup.

Den nye træner har også som ambition, at det sociale fælleskab i klubben fastholdes, og styrkes for alle tre seniorhold. Klubben midt på Als har altid haft ry for særlig pleje at det gode sociale fællesskab mellem spillere, og de mange frivillige, der er i klubben.

“Fælles for de mange sociale arrangementer er, at de er for alle spillere uanset om man spiller på 1. eller 3. holdet. Arrangementer som træningslejr i Tyrkiet, træningslejr på vort eget anlæg, ture til fodboldgolf, golf, paintballskydning og de mange fællesspisninger i klubhuset er for alle, og sådan skal det fortsætte”, siger fodboldformand Karsten Beltman.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Lars Hansen og Erik Jensen fortsætter som henholdsvis assistenttræner og holdleder for 1. holdet.

Vi har afgang af et par spillere, som skal læse videre i Århus. Omvendt har vi flere spillere, som vender tilbage til klubben, så spillertruppen ser ud til at være mindst lige så stærk som sidste år slutter Martin Prokopek.

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...