Caroline Henderson fylder Sønderborg Teater med sin stærke stemme

13. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Caroline Henderson, Danmarks ypperste jazzstemme, har samlet cremen af danske musikere, når hun  lørdag den 17. marts kommer til Sønderborg og giver en koncert i Sønderborg Teater fra klokken 20.

Det ert Sønderborghus, der har lavet aftalen med Caroline Henderson.

“Jeg har nogle af de allerbedste musikere med til Sønderborg, så jeg plukker lidt fra mit repertoire og selvfølgelig også fortolker jeg nogle af sangene fra dengang, jeg var med i Toppen af Poppen”, siger Caroline Henderson til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner.

Hendes kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter.

“Det er meningen, jeg ligesom prøver at fange den stemning, der bliver ved koncerten i Sønderborg – og så bruge de sange, der lige passer ind i den. Altså kan publikum vente en bred vifte af de gode gamle sange og måske nogle af de helt nye”, siger Caroline Henderson og fortæller videre, at det med ikke helt at vide, hvilke sange, der skal synges, det kræver supergode musikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det har jeg heldigvis”, siger sangerinden.

Du køber din BILLET HER

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...