FOF byder på foredrag om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen

20. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag den 28. februar kl. 19 holder Carsten Winther et foredrag i Multikulturhuset. Foredraget handler om Sven Havsteen-Mikkelsen.

Maleren Sven Havsteen-Mikkelsen skildrede gennem rejser og langvarige ophold på Island, i Norge, Grønland og på Færøerne den nordiske natur i alle dens afskygninger og under al slags vejrlig.

Havsteen-Mikkelsen blev også den store fornyer af dansk og nordisk kirkekunst og skabte og fornyede altertavler og glasmosaikker til flere end 70 kirker, skriver FOF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget præsenteres Sven Havsteen-Mikkelsens farverige og dramatiske liv, hans samarbejde med malerkollegaen Oluf Høst og ikke mindst forfatteren Martin A. Hansen samt den store indflydelse, hans adoptivfar Ejnar Mikkelsen fik ved at tage Sven med på ekspeditioner i Grønland og hvalfangst på Færøerne.

Entré 80 kr.

Tilmelding til 7447 1597 eller www.fof-sonderborg.dk

 

 

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...