Det Sønderjyske Køkken: Historiske krukker og æblevin på menuen

28. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Det Sønderjyske Køkken sælges de historiske krukker fra mandag den 5. marts og det markeres med en lille præsentation kl 11-12. Krukkerne er perfekte som en unik gave, der vil blive husket.

Kom og hør om de spændende historiske krukker, skriver restauranten i en pressemeddelelse.

Det gælder det lokale

Pottemagerne er lokale Vibeke Erlang Christensen og Kathrin Schroeder, som er nogle af de sidste uddannede pottemagere i Danmark og de er fra det sidste hold på håndværkerskolen i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det historiske håndværk møder det moderne og eksperimenterede håndværk, når vi også får besøg af Benny Engelbrecht, der har lavet en lækker dessertvin på gråstenæblet. Vi sælger hans æblevin i Det Sønderjyske Køkken – både som gave og som dessertvin til selskaber.

I Det Sønderjyske Køkken arbejder vi med lokale producenter. Vi prøver at skabe merværdi ved at skabe sammenhæng mellem historien og oplevelsen for både lokale og turister.

Der vil være en lille fortælling om de tre lokale produkter. Hertil vil der være en lille smagsprøve på æblevinen og lidt sødt fra Det Sønderjyske Køkken.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...