Efterskolen Epos: En aften i revyens tegn – med Leif Maibom og Thomas Pakula

9. marts 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kom helt tæt på revydirektøren, skuespilleren og tekstforfatteren når LOF Syd og Efterskolen Epos inviterer til en aften i revyens tegn.

Det sker onsdag den 4. april 2018 kl. 19-21 på Epos.

Leif Maibom vil sammen med sin komponist, Thomas Pakula, tage publikum med på en rejse ind i revyens verden, hvor de kommer rundt om revyen som genre og dens rolle i samfundet og udvikling gennem tiden, og der vil også blive talt om det ejerskifte Sønderborg Sommer Revy er i gang med efter, at Leif og Johnna Maibom sidste år meldte ud , at de ønsker at trække sig fra revyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det hele krydres med en revyvise eller to.

I løbet af aftenen vil der være en pause med kaffe og kage.

Billetter købes hos LOF Syd på tlf. 73 42 10 10 eller HER via syd.lof.dk.