Sønderjysk Sangcenter får penge til skoleprojekt i Tønder

26. marts 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Sangcenter i Sønderborg, der har Mette Rasmussen som leder,  blev flot tilgodeset, da Kong Frederik Fonden delte penge ud.

Dronning Ingrid skænkede tilbage i 1978 penge til stiftelsen af Kong Frederiks Fonden, og hvert år uddeler fonden støtte til forskellige formål, som styrker musiklivet i Sønderjylland.

Det Sønderjyske Sangcenter modtog 20.000 kr. til et drengesangprojekt i efteråret 2018 blandt drenge på Tønder Kommunes skoler, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er et samarbejde mellem Det Sønderjyske Sangcenter, Sønderjysk Drengekor og skolerne i Tønder.

Drenge i 2.-5. klasse får tilbuddet om at deltage og efter sangaktiviteter på de enkelte skoler samles deltagerne til fælles sangdag, formentlig i Tønder Kristkirke.